Hvidskimmelost
f.eks. Camembert, Brie eller Chèvre d´Argental
Fremstillingsmetoden er næsten ens for alle hvidskimmeloste, dog med undtagelse af om mælken bliver varmet op, eller om der skal fremstilles råmælksost.
Mælken tilsættes osteløbe og skimmelkultur, hvorefter den får lov at sætte sig. Herefter har mælken konsistens nærmest som budding. Ostemassen bliver herefter skåret i tern, jo flere og mindre tern, jo fastere en ost.
Herefter kommes ostemassen forsigtigt op i forme, alt efter mejeri
og variant kan dette foregå på maskine, eller
ostemassen kan øses op i formene med håndkraft.
I formene får vallen lov til at løbe fra, efter et par timer vendes
ostene ud, og sættes til modning.
Modningen foregår i lagerhaller, kældre eller i grotter, hvor der er en høj
luftfugtighed. Dette er med til at give den karakteristiske hvide skimmel.
Skimmelen er med til at nedbryde ostemassen og til at
give osten sin smag og konsistens.
Tidligere ville skimmelen havde været naturlig til stede,
men i dag er man stort set nødt til at tilsætte den i luften, hvorfra den vil sætte sig på ostene.
Der findes dog stadig, særligt gårdmejerier, hvor man naturligt har
skimmelkulturen i luften. På disse oste ser den hvide skorpe
ofte ud til at være strøet med en pensel, der efterlader striber,
med røde og grå skimmelsvampe.